Plan over uge 12

her.

Plan for uge 10

her.

Filmintro

Når du er færdig med forløbet, skal du være i stand til:

• at opleve og forstå kortfilm med et danskfagligt fokus
• at analysere kortfilm som genre, herunder kunne gøre rede for opbygning af dramaturgi, brug af filmiske virkemidler, klipning og tematik 
• Selv at producere kortfilm sammen med andre i klassen og med afsæt i den viden, du har om kortfilm som genre

Kortfilm

• Kortfilm er, som navnet siger, korte film, dvs. mellem 3 og 30 minutter.
• Kortfilm kan både være fiktionsfilm og dokumentariske film.
• Kortfilmens særtræk er at fortælle mest muligt på kortest mulig tid. Hvor kort kan du selv fortælle en historie – det er kunsten i kortfilm.
• Kortfilmen rummer derfor kun få scener eller situationer, få medvirkende, måske en igangsættende begivenhed eller en overraskelse til sidst.
• Kortfilmen har fokus på personer og genstande.
• Kortfilmen giver dig begrænset baggrundsviden om personer, miljø og handling.
• Kortfilmen begynder ofte in medias res, dvs. midt i en handling.
• Fordi kortfilmen skal være kort, eksperimenterer den ofte med de filmiske virkemidler og måden at fortælle på.

Genre

Se kortfilmen ”Boy meets girl” på filmcentralen.dk

Hvornår er noget en genre? Film tilhører en genre, når de deler en række fællestræk inden for indhold, form og stil.

1.    Hvor mange genrer kan I finde?

2.    Del klassen ind i x-antal grupper, hver gruppe arbejder med at beskrive en genre så fyldestgørende som muligt. 

3.    Hæng beskrivelserne op på opslagstavlen på farvet karton.

 

 
























Se filmen En lille død  - Fokus på karakterudvikling 

Se filmen Bawke - Fokus på lyd 
Se filmen Pin up - Fokus på rekvisitter  
Se filmen Kysss  - Fokus på Manus/ berettermodel Berettermodel.   

I næsten alle fortællinger er der en handling med en konflikt.
Konflikt betyder sammenstød eller uoverensstemmelse. Det kan være mellem mennesker og deres holdninger, mellem det enkelte menneske og samfundets normer eller mellem modstridende følelser i det enkelte menneske. Nogle gange løses konflikten, andre gange ikke. Dog siger forfatterens valg af konflikt ofte noget om hans hensigt med historien.
Forfattere vælger ofte den såkaldte berettermodel til at opbygge konflikten og forøge spændingen. 

Berettermodellen består af:

1. Anslaget,
… som er historiens begyndelse. Her skal konflikten præsenteres på en måde, så læseren eller tilskueren bliver interesseret. I en film kan det fx være ved at anvende panorering, hvor kameraet bevæger sig fra en side til en anden hen over et landskab til det sted, hvor handlingen foregår.

2. Præsentationen,
… hvor personerne præsenteres, og hvor man får noget at vide om deres baggrund.

3. Uddybningen,
… som går tættere på konflikten og motiverne bag bogen eller filmen.

4. Point of no return,
… hvor der ingen vej er tilbage og konflikten er uundgåelig.

5. Konfliktoptrapning,
… hvor konflikten forstærkes og spændingen stiger.

6. Klimaks,
… hvor konflikten oftest bliver løst.

7. Udtoning,
… hvor læseren eller tilskueren undertiden får et indblik i, hvad der sker bagefter.

      Plan over filmforløb

  Fagfilmroller